Privacy Taskforce i Dansk Industri

7. October 2006 Allan Bo Rasmussen

ITEK og Dansk Industri har fundet det interessant at beskæftige sig med privacy, fordi det er afgørende for samfundets effektivisering og teknologiens anvendelighed, at vi skaber sikkerhed og tryghed for borgere og virksomheder, når de anvender moderne elektronisk kommunikationsteknologi. Dette er specielt relevant netop nu, fordi vi i disse år oplever en eksplosion i mængden af elektronisk registreret information. ITEK og Dansk Industri har derfor nedsat en Privacy Taskforce, med deltagelse af en række interessenter  i privacy. Taskforcen har netop formuleret notatet Principper for Privacy, og flere andre notater på privacy området er på vej. De involverede parter har været: Videnskabsministeriets it-sikkerhedspanel, Forbrugerrådet, Finansrådet, Institut for Menneskerettigheder, Digital Rights, AIM Danmark, TDC A/S, Siemens A/S, Microsoft Danmark A/S, Nensome ApS, Zebranet ApS, LOGISYS A/S, Parkegaard og Kristensen Sikkerhed ApS, RFIDsec ApS og CSIS ApS.

Notatet Principper for Privacy definerer privacy begreberne og identificer de konkrete principper, som OECD, Europarådet, EU og nationale lovgivere har opstillet. Notatet giver bl.a. baggrund for at vurdere, hvilke principper der skal fokuseres på ved en eventuel udarbejdelse af en privacykodeks for it-leverandører.

Initiativet er en del af ITEKs og Dansk Industris omfattende arbejde med it- og informationssikkerhed. Det har til formål at stimulere en offentlig dansk debat om menneskers privacy behov og rettigheder i relation til teknologianvendelse.

Artiklen findes under: Artikler,Jura,Mennesker,Teknik


Fakta og holdninger om privatlivets beskyttelse

Om Privacyforum.dk

Temaer

Indhold

Privacy Links